Elektronikmontage – tilpasset din produktion og strategi
SITO kan tilbyde din virksomhed alle ydelser inden for elektroniknikproduktion.
Fra prototypeservice med montage af 1 print til at være totalleverandør af færdige elektroniske apparater, som leveres færdigsamlede, afprøvede og pakket til din virksomhed eller jeres kunde.

SMD-montage
SITO råder over en komplet montagelinje. Vi tilbyder alle former for SMD-montage og monterer fra 0402 til alle former for QFN, LGA mv.

Vi varetager hele opgaven fra frigivelse af gerber til færdigt produkt. Vores kompetente teknikere opstepper om nødvendigt printet i panel, bestiller laserskårne stencils og udarbejder produktionsgrundlag.

Vi lodder i 4 zonet reflowovn.

HMD-montage
Vores afdeling for manuel montage udfører alle former for eftermontage af hulmonterede komponenter, kabel- og ledningsmontage samt apparatmontage.

Test
Vi tilbyder alle former for test af elektronik på kundeleveret testudstyr, men vi råder ligeledes selv over moderne måleudstyr til manuel og automatisk test.

Special-montage
Vores afdeling for specialmontage løser alle typer for opgaver indenfor rework og modifikation samt fremstilling af prototyper fra dag til dag. Vi er i dag mange udviklingsafdelingers foretrukne samarbejdspartner, når det skal gå hurtigt og/eller bliver meget komplekst.